Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse   DA Medfinansieret af Den Europæiske Union_POS
iværksætter netværk

Netværk: Dokumentér virkeligheden til lands, til vands og i luften

WE BUILD DENMARK, Odense Robotics og Zealand – Sjællands Erhvervsakademi har etableret et netværk for virksomheder med fokus på udfordringer og muligheder ved anvendelse af nye teknologier som droner, digitalisering og automatisering til dokumentationsopgaver i byggeriet.

Noter fra første netværksmøde

På det første netværksmøde blev dagen skudt i gang af Zealand, der gav virksomhederne en guidet tour i Femern Lab. På touren blev virksomhederne introduceret til laboratoriets arbejde med droner, digitalisering og automatisering. Efter den guidede tour holdt Sund & Bælt et oplæg om deres anvendelse af droner til bl.a. monitorering af anlæg under vand, samt et oplæg fra Maturix der bl.a. anvender sensorer og andre digitale løsninger til at monitorere beton. Til sidst sluttede Zealand oplægsrækken med at vise, hvordan de selv arbejder med teknologierne i samarbejde med såvel virksomheder som studerende.

Efter frokost blev virksomhederne inviteret til at deltage i workshops for bl.a. at vurdere teknologiernes muligheder og udarbejde idéer til, hvordan teknologierne kan anvendes i fremtidens efterspørgsel med fokus på Femern-byggeriet og andre megainfrastrukturprojekter.

Det første netværksmøde havde til formål at vise Femern labs muligheder; vise hvad de nævnte teknologier kan, også for virksomheder for hvem det er nyt at anvende teknologierne, ligesom det var formået at understøtte virksomhederne i at udarbejde nye idéer til forretningsløsninger med brug af teknologierne og med brug af de muligheder, som Femern lab tilbyder; kompetenceforløb og/eller test af teknologierne i tæt samarbejde med virksomhederne.

Kontakt os, hvis du ønsker at høre mere om netværket, de muligheder som klyngerne We Build Denmark og Odense Robotics tilbyder deres virksomhedsmedlemmer, samt de muligheder som laboratoriet, Femern Lab, tilbyder inden for test og kompetenceudvikling.