Hvis du har indsendt en kvalificeret ansøgning til innovationssamarbejder er du inviteret til denne workshop.
Arrangementet afholdes af We Build Denmark, Odense Robotics og Erhvervshus Sjælland. Vi forventer, at mindst fire innovationssamarbejder vil blive inviteret til at indgå i ansøgningen. Der kan være behov for tilpasninger af innovationssamrbejdet i forhold til oplæg for, at det kan indgå i ansøgningen.
Vi afgør senest 1. juli 2025 om dit projektforslag kommer med i ansøgningen til Erhvervsstyrelsen. Der forventes en anden runde for projektforslag efter indsendelse af ansøgningen til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Program for workshoppen
10:00-10:05
Velkomst v/ Erhvervshus Sjælland
10.05–10.10
Dagens program v/ Joost Haugmark Jensen, WE BUILD DENMARK (WBDK)
10.10–10.20
Præsentation af klyngerne WBDK og Odense Robotics (OR) v/ Joost Haugmark Jensen, WBDK og Ole Georg Andersen, Odense Robotics
10.20–10.40
Femern Fyrtårn og de danske erhvervsfyrtårne v/ Joost Haugmark Jensen, WBDK og EHSJ
Gennemgang af rammerne for innovationssamarbejder under Femern Fyrtårn, inkl. introduktion til begrebet Erhvervsfyrtårne og deres rolle i dansk erhvervspolitik.
10.40–11.10
Sådan kommer du med i Femern Fyrtårn 3 v/ Joost Haugmark Jensen, WBDK
Præsentation af vilkår for deltagelse i det næste innovationsspor (2026–2028), herunder krav til kommercialisering, samarbejdsformer og støtteordninger.
11.10–11.25
Netværkspause – formiddag
11.25–12.10
Projektpitch – alle ansøgninger præsenterer deres ideer
Deltagere, der har udfyldt ansøgningsskemaet på forhånd, præsenterer kort deres idé til innovationsprojekt. 5–7 minutter per pitch afhængig af antal ansøgninger.
12.00–12.45
Frokost og netværk
12.45–13.15
Netværksrunde – eftermiddag
Faciliteret netværksaktivitet med fokus på at finde potentielle samarbejdspartnere og styrke idéudveksling.
13.15–13.45
Hvordan hjælper vi jer bedst i innovationsperioden 2026–2028?
Fælles refleksion og dialog om behov, barrierer og forventninger til støtte og rammer for succesfulde innovationsprojekter.
13.45–14.00
Afrunding og næste skridt
Opsamling på dagens input og information om, hvad der sker efter workshoppen – inkl. hvordan ansøgninger behandles og hvad næste skridt er i processen.
14.00 -15.00
Møde med konsortier
Der vil være mulighed for at sidde i mindre grupper i samme lokaler. Der vil være mulighed for løbende sparring og afklaring af spørgsmål.

