Innovationssamarbejde mellem Dansk Anlægsteknik og Syddansk Universitet gør det lettere at genanvende jord på byggepladsen. Med støtte fra Erhvervsfyrtårn Femern II er en velkendt metode videreudviklet og dokumenteret, og kan nu bruges på mindre anlægsprojekter.

Hvorfor køre store mængder jord væk fra en byggeplads for bagefter at hente nye materialer ind, hvis jorden allerede kan bruges?

Det spørgsmål blev startskuddet til et innovationssamarbejde mellem Dansk Anlægsteknik og Syddansk Universitet, mens også rådgivervirksomheden Dines Jørgensen har været involveret. Ambitionen har været at videreudvikle kalkstabilisering, så metoden kan anvendes på de mange mindre anlægsprojekter, der udgør størstedelen af det danske anlægsmarked.

– Kalkstabilisering er en velkendt metode, hvor man forbedrer lerjord ved at blande kalk i den. Det nye er, at Dansk Anlægsteknik har gjort processen mobil, støvfri og langt mere fleksibel, så den kan bruges på små projekter i byer og boligområder, hvor de traditionelle løsninger ikke har været anvendelige, forklarer Gry Linell, lektor ved Syddansk Universitet.

Tidligere krævede kalkstabilisering store maskiner og var primært forbeholdt store vej- og infrastrukturprojekter. Med det patenterede, mobile anlæg kan jorden nu behandles direkte på byggepladsen og genindbygges med det samme. Dermed reduceres både transporten af overskudsjord og behovet for at hente nye råstoffer.

– Vi flytter ikke længere jorden unødigt rundt. Vi behandler den dér, hvor den ligger. Det betyder, at vi kan løse opgaver, som tidligere slet ikke var økonomisk interessante. Hvor kalkstabilisering før var forbeholdt millionprojekter, udfører vi også opgaver til 20-30.000 kroner, siger direktør Carsten Johansen fra Dansk Anlægsteknik.

Fra idé til dokumentation

Udviklingen af anlægget har kun været den ene del af innovationssamarbejdet. En lige så vigtig opgave har været at dokumentere løsningens bæredygtighed og undersøge, hvordan kommuner og forsyningsselskaber ser på metoden.

Gennem projektet er der derfor indsamlet driftsdata fra anlægget over mere end et år. Data danner grundlag for en livscyklusvurdering (LCA) og en miljøvaredeklaration (EPD), som skal give bygherrer og myndigheder et bedre beslutningsgrundlag.

Samtidig har SDU kortlagt markedet gennem interviews med kommuner og forsyningsselskaber og arrangeret demonstrationer af anlægget.

– Noget af det vigtigste, vi har lært, er, at man skal opleve løsningen i praksis. Når folk ser jorden komme ind i den ene ende af anlægget og komme ud igen klar til genindbygning, forstår de med det samme, hvad potentialet er, siger Gry Linell.

Projektet har også vist, hvor der fortsat er behov for mere viden.

– Kommunerne efterspørger dokumentation for de langsigtede miljømæssige effekter. Den viden findes mange steder internationalt, men der er brug for danske data, hvis metoden skal anvendes endnu bredere, siger hun.

Et marked med stort potentiale

For Dansk Anlægsteknik har innovationssamarbejdet ikke kun bidraget med dokumentation, men også med værdifuld indsigt i markedets behov. Dialogen med kommuner, forsyningsselskaber og rådgivere har gjort det tydeligt, hvilke barrierer der skal overvindes, og hvordan metoden bedst bringes i anvendelse.

– Vi har brugt projektperioden på både at udvikle teknologien og skabe forståelse for den. Interessen vokser hele tiden, og vi oplever allerede, at metoden bliver skrevet ind i udbudsmateriale flere steder. Det giver os stor tro på, at markedet vil udvikle sig markant de kommende år, siger Carsten Johansen.

Virksomheden er allerede i gang med at opgradere anlægget for at øge kapaciteten, og ambitionerne stopper ikke ved Danmarks grænser.

– Landene omkring os bruger kalkstabilisering langt mere end vi gør. Vi bygger først et stærkt hjemmemarked op, men på længere sigt ser vi et stort potentiale for at bringe teknologien ud i resten af Europa, siger Carsten Johansen.

Innovationssamarbejdet er gennemført med støtte fra Erhvervsfyrtårn Femern II. Projektet har haft til formål at udvikle og dokumentere et mobilt kalkstabiliseringsanlæg, kortlægge markedet i mindre kommunale anlægsprojekter og skabe ny viden om metodens klima- og ressourcepåvirkning gennem blandt andet livscyklusvurderinger.