Et centralt element i projektet er test og validering af de nye, alternative betontyper under realistiske forhold. Dette foregår på en eksponeringsplads på havnen i Aarhus, hvor de nye materialer udsættes for påvirkninger fra saltvand og andre miljøfaktorer.
Illustration: Teknologisk Institut

Teknologisk Institut leder et nyt projekt, der udvikler nye betonteknologier og udførelsesmetoder til fremtidens anlægskonstruktioner. Det skal ske ved at kombinere lavere CO₂-udledning med nye betondesigns, der skal skabe levesteder for havdyr og -planter.

Teknologisk Institut står i spidsen for innovationsprojektet Alternative betontyper til fremtidens anlægskonstruktioner, som er en del af regionalfondsprojektet Erhvervsfyrtårn Femern, der skal styrke innovation og viden om store infrastrukturprojekter. Målet er at udvikle og teste nye betonteknologier og udførelsesmetoder, der både reducerer CO₂-udledning og fremmer den ”blå biodiversitet” i fremtidens anlægskonstruktioner. Blå biodiversitet er betegnelsen for variationen af dyre- og plantearter, der lever i og omkring havmiljøer

– Dette projekt er en mulighed for at skabe nye standarder for, hvordan vi udvikler anlægskonstruktioner i beton med reduceret klimaaftryk og større respekt for biodiversiteten, forklarer konsulent Mia Schou Møller Lund ved Teknologisk Institut, som leder projektet.

En ny tilgang til udvikling af anlægskonstruktioner
Projektet, der løber frem til sommeren 2026, har som mål at udvikle konkrete løsninger, der kan bruges i store anlægsprojekter, såsom kystsikring, havneanlæg og megainfrastrukturprojekter som Femern-forbindelsen. Løsninger som også vil kunne eksporteres til andre lande.

Projektet fokuserer på udviklingen af betonteknologier med alternative bindersystemer med høje cementklinkererstatninger, som kan reducere udledningen af CO₂ markant i forhold til traditionel betonfremstilling.

Samtidig arbejdes der med optimeret design af konstruktioner, hvor materialeforbruget mindskes uden at gå på kompromis med krav til styrke og holdbarhed.

– I stedet for at bruge samme betonmateriale til hele konstruktionen, som man typisk gør i dag, anvender vi det holdbare, mere CO2-tunge betonmateriale, hvor det giver mening og erstatter resten med en beton i lavere styrkeklasse og med et lavere klimaaftryk, forklarer Mia Schou Møller Lund.

For at fremme biodiversiteten udvikles betonelementerne med særlige overflader og strukturer, der kan fungere som levesteder for et stort antal forskellige marine dyr og planter.

Havnen i Aarhus som testmiljø
Et centralt element i projektet er test og validering af de nye, alternative betontyper under realistiske forhold. Dette foregår på en eksponeringsplads på havnen i Aarhus, hvor de nye materialer udsættes for påvirkninger fra saltvand og andre miljøfaktorer. Eksponeringspladsen gør det muligt at teste og vurdere både holdbarheden og effekten på biodiversiteten og sikrer, at løsningerne kan anvendes i praksis.

– Vi har et ønske om at udvikle fremtidens havneanlæg med så lavt et CO2-aftryk som muligt og samtidig bidrage positivt til havmiljøet. De nye betontyper kan potentielt anvendes i vores kommende havneprojekter, hvor vi netop søger løsninger, der forener solide konstruktioner med klima- og miljøhensyn, siger Kim Meilstrup, der er Head of Infrastructure hos Aarhus Havn A/S.

Industripartnere bidrager med specialviden
Connovate er en af projektets ni partnere, og de bidrager med deres erfaring fra CO2-reducerende produkter til betonelementbranchen.

– Med aktiv deltagelse i dette projekt ser vi frem til at kunne udvikle og tilbyde tilsvarende løsninger til store infrastrukturprojekter, siger Karsten Bro, CEO i Connovate.

Ambercon, der leverer elementsystemer, bidrager med betonfaglig viden og testarbejde.

– Vi ser det som en vigtig mulighed for at kombinere klimamæssigt ansvar med innovation. Vi vil gerne bidrage aktivt til udviklingen af nye betonteknologier, der kan anvendes i fremtidens løsninger i elementbranchen, siger CEO Jacob Wernberg fra Ambercon.

Eksportpotentiale
Hvis de nye løsninger lever op til forventningerne, kan de bruges i mange typer infrastrukturprojekter. Det kan bidrage til at styrke Danmarks eksport og internationale position som frontløber inden for udvikling og implementering af løsninger, der understøtter den grønne omstilling i byggeriet og anlægssektoren.

FAKTA

Partnere i projektet
Teknologisk Institut, projektleder
Connovate
Ambercon
3DCP Group
NCC
MT Højgaard
PASCHAL-Danmark
Aarhus Havn
Fishlab

Om projektet
Projektperiode: “Alternative betontyper til fremtidens anlægskonstruktioner” er en del af regionalfondsprojektet Erhvervsfyrtårn Femern og løber frem til sommeren 2026.
Eksponeringsplads på havnen i Aarhus: Her testes betonens holdbarhed og biodiversitetsfremmende egenskaber under realistiske, maritime forhold.
Hovedmål: At reducere CO₂-aftryk fra betonproduktion, skabe nye designs, der fremmer biodiversitet, og teste løsninger, der kan anvendes i store anlægsprojekter.

Erhvervsfyrtårn Femerns partnerkreds
Forsknings- og uddannelsesinstitutioner: Teknologisk Institut, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Zealand – Sjællands Erhvervsakademi, Roskilde Universitet (RUC), VUC Storstrøm og erhvervsskolerne i Region Sjælland
Videns- og erhvervsklynger: WE BUILD DENMARK og Odense Robotics

Erhvervsfremmeaktører: Erhvervshus Sjælland og Femern Belt Development

Erhvervsfyrtårn Femern er støttet af Region Sjælland og EU samt Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Projektet har til formål at skabe innovation og viden, tiltrække flere virksomheder og turister til landsdelen og på den måde skabe vedvarende vækst, arbejdspladser og eksport. Til de konkrete mål hører strategisk kompetenceløft af virksomheder og opkvalificering af medarbejdere.