Erhvervsfyrtårn Femern III: Invitation til innovationssamarbejder

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses indkalder Erhvervsfyrtårn Femern. Derfor inviterer vi allerede nu til ansøgninger om innovationssamarbejder. Foto: Shutterstock
Vil I deltage i et innovationssamarbejde under Erhvervsfyrtårn Femern III? Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses indkalder Erhvervsfyrtårn Femern. Derfor inviterer vi allerede nu til ansøgninger om innovationssamarbejder.
Denne side opdateres løbende, da der er tale om invitation til indgå i en ansøgning. Frist for indsendelse af projektideer til WE BUILD DENMARK er d. 15. juni 2025 kl. 23.59
Erhvervsfyrtårn Femern – din genvej til vækst, grøn omstilling og nye forretningsmuligheder
Femern Bælt-forbindelsen er ikke kun ny infrastruktur – det er et vindue til nye markeder, partnerskaber og nye løsninger. Med Erhvervsfyrtårn Femern får virksomheder i særligt Region Sjælland en unik mulighed for at komme forrest i udviklingen af fremtidens løsninger. Virksomheder fra hele Danmark forventes at deltage i innovationssamarbejder.
Som virksomhed kan du fx få:
- Adgang til innovationsmidler
- Partnerskaber med kunder, leverandører og videninstitutioner
- Nye kompetencer, teknologier og forretningsmodeller
- Hjælp til at udvikle grønne produkter og ydelser
- Synlighed og styrket konkurrencekraft på både hjemmemarkedet og internationalt
Erhvervsfyrtårn Femern III – Regionalfond fokuserer særligt på:
- Grønnere, konkurrencedygtige anlæg og infrastruktur
- Bæredygtige værdikæder og forsyningsløsninger
- Digitalisering og automatisering
Målet er klart: At omsætte Femern-projektets potentiale til reel vækst i virksomhederne – og konkurrencefordele der holder, også når byggeriet er færdigt.
Innovationssamarbejder
Et innovationssamarbejde er et samarbejde mellem mindst to virksomheder og en videninstitution om ny innovation.
Potentielle ansøgere er offentlige- og private aktører, herunder små-, mellemstore- og store virksomheder og videninstitutioner. Store virksomheder kan indgå i 1:1 samarbejder og partnerskaber, men fokus skal være på resultater for SMV´er.
Fokus
Innovationssamarbejdet har fokus nye løsninger for danske anlæg og infrastruktur:
Materialer, som rør, jord, sand, ler ledninger, belægninger.
Teknologiske løsninger, som droner, kunstig intelligens eller måleinstrumenter
Løsningen henvender sig til ny eller eksisterende infrastruktur og har et klart grønt eller digitalt perspektiv.
Løsningen kan bidrage til at dansk infrastruktur f.eks. får et lavere CO2-aftryk eller bliver mere konkurrencedygtigt. Det gælder i i løbet af hele levetiden, inkl. planlægnings, anlægs, drifts- eller afviklingsfasen
Økonomi:
Et innovationssamarbejde har et ambitiøst og realistisk budget.
Det samlede budget til innovationssamarbejder forventes at være 30 mio. kr.
Budgettet indeholder timer til 400 kr./time, samt 40% overhead, intet andet. (GTS’er søger med GTS-sats). Vi forventer at samarbejdet kan støttes med op til 63%. Overhead dækker øvrige udgifter.
Success fee
Virksomheder i projektkonsortier vil ved hjemtagning af tilsagn skulle betale en success fee, svarende til 6 % af den støtte deres innovationssamarbejde modtager, inkl. støtte til videninstitutioner. Succes fee fordeles mellem virksomhederne. Betaling af success fee følger projektets udbetalinger fra bevillingsgiver.
Kriterier for Innovationssamarbejder
For at være berettiget til puljen, skal jeres innovationssamarbejde:
- Udvikle mindst et nyt produkt og/eller mindst en ny proces.
- Involvere mindst to kommercielle virksomheder, heraf mindst en SMV.
- Have en realistisk og gennemførlig projektplan med klare mål og tidsrammer.
Ansøgningskriterier:
Scores fra 0-100 på tværs af fem kriterier Innovationssamarbejdet:
- Er bæredygtigt og værdifuldt
a. Bidrager med ny viden og varig værdi
b. Har nyhedsværdi og interesse for samfundet
c. Bidrage til at understøtte Femern Fyrtårn III - Er kommercielt bæredygtigt
a. værdiskabelse i Danmark og Europa,
b. udvikling af nye produkter, teknologier, eller processer,
c. skalerbarhed efter projektets afslutning - Er stærkt organiseret
a. Stærk værdikæde – fra idé til marked
b. SMV-involvering & virksomheder med tilknytning til Region Sjælland
c. Har konsortiet det der skal til, hele vejen fra idé til marked? - Udviklingsniveau
a. Innovationshøjde (TRL) før og efter projekt,
b. Kan realiseres på højest to år og kan igangsættes i løbet af 2026
c. Risikoen er realistisk og står mål med ambitionen - Et ambitiøst men realistisk budget
a. Står innovationssamarbejdet mål med investeringen?
”Rød” 0-50 point, ”Gul” 50-65 eller top10, ”Grøn” – Top 5 eller +65 point.
Ansøgningsfrist for projektforslag: 15. juni kl. 23.59.
Ansøgningsworkshop
Har du indsendt en kvalificeret ansøgning til et innovationssamarbejder vil vi invitere dig til ansøgningsworkshop 25/6 kl. 10:00-15:00 hos Erhvervshus Sjælland i Sorø.
Arrangementet afholdes af We Build Denmark, Odense Robotics og Erhvervshus Sjælland. Vi forventer at mindst fire innovationssamarbejder vil blive inviteret til at indgå i ansøgningen. Der kan være behov for tilpasninger af innovationssamrbejdet i forhold til oplæg, for at det kan indgå i ansøgningen.
Vi afgør senest 1. juli 2025 om dit projektforslag kommer med i ansøgningen til Erhvervsstyrelsen. Der forventes en anden runde for projektforslag efter indsendelse af ansøgningen til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Ansøgningsmateriale
Det endelige projektforslag skal bestå af hhv. en kort beskrivelse af innovationssamarbejdet, projektbudget og et gantt diagram:
Det skal fremgå af ansøgningsmaterialet hvordan ansøgerne har forholdt sig konkret til statsstøttereglerne.
Evt. erklæringer vil blive indhentet fra relevante partnerne i perioden 23. juni – 31. juli – i god tid inden ansøgningen indsendes senest d. 7. august.
For vejledning om støtteberettigelses henvises der til opslag om Erhvervsfyrtårne III.
Fokus på innovationssamarbejder
Der henvises til annonceringen fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse: Erhvervsfyrtårne III | Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Bemærk, at der kan være begrænsninger relateret til støtte, der ydes til store virksomheder.
Ansøgningen har fokus på netop innovationssamarbejder med SMV’er. Henvendelser om anden deltagelse vil ikke blive taget i betragtning.
Vejledning og sparring
Du er velkommen til at række ud til We Build Denmark ved spørgsmål til processen eller behov for sparring og sammensætning af projektgruppe.
Kontakt
Joost Haugmark Jensen
Projektleder
joje@webuilddenmark.dk
+45 2632 3236
Generelt om Erhvervsfyrtårn III
Økonomisk ramme
275 mio. kr. kan fordeles på tværs af 8 Erhvervsfyrtårne, og gives efter hvem der giver de bedste løsninger.
Finansiering
Den samlede ansøgning kan maksimalt modtage 63% i støtte for projektrelevante omkostninger.
Den samlede ansøgning kan maksimalt støttes med 50 mio.
Kun lønomkostninger er støtteberettiget samt et tillæg på 40% overhead.
Ansøgningsfrist
15. juni kl. 23.59 for projektforslag til WE BUILD DENMARK.
7. august kl. 12.00 for ansøgning ind til Erhvervsstyrelsen (denne er WE BUILD DENMARK ansvarlig for)
Afgørelse
Den samlede ansøgning om Erhvervsfyrtårn forventes behandlet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse medio november. Beslutningen forventes meddelt af Erhvervsstyrelsen kort tid herefter.
Tilskud kan gives til innovationsprojekter som ligger indenfor ovennævnte faglige rammer. Projektperioden for Erhvervsfyrtårne forventes at være 01/03/2026-31/12/2028.
Lovgrundlag
De gældende statsstøtteregler regulerer rammerne for budgettet og finansieringen.
Der kan som udgangspunkt søges under de minimis for virksomheder. Der kan potentielt søges under gruppefritagelse efter nærmere aftale.
Erhvervsfyrtårn Femern er støttet af Region Sjælland og EU samt Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Projektet har til formål at skabe innovation og viden, tiltrække flere virksomheder og turister til landsdelen og på den måde skabe vedvarende vækst, arbejdspladser og eksport. Til de konkrete mål hører strategisk kompetenceløft af virksomheder og opkvalificering af medarbejdere.